Aktuelle opgaver

Aktuelle opgaver

Marts 2018: Koordinerende sagsbehandlere får sagsstamme på 35 sager14-03-2018

 

1. marts 2018 starter et nyt projekt i 16 kommuner, hvor sagsbehandlerne får mere tid til en håndhold indsats over for borgere i ressourceforløb. Sagsstammen for den enkelte sagsbehandler må højest være 35 sager. Sagsbehandleren skal hurtigt i forløbet tilrettelægge en jobrettet plan, der sigter mod ordinære timer for borgeren, og borgerne skal ikke opleve passive perioder eller stilstand i deres forløb.

Evalueringskonsortiet med DISCUS, Epinion og Metrica skal fra marts 2018 til maj 2019 evaluere projektet for STAR. Projektet er en såkaldt videnspilot med titlen: "Håndholdt indsats i ressourceforløb".

Evalueringen skal vise, om projektets succeskriterier er indfriet. Kriterierne er:

  1. Sagsbehandler skal opnå øget tro på borgeren gennem projektperioden
  2. Der skal være kortere tid imellem indsatser, så andelen af passive borgere reduceres
  3. Et øget antal borgere skal i virksomhedspraktik eller opnå ordinære timer

Derudover skal evalueringen indsamle viden om, hvordan indsatsen implementeres og virker bedst muligt. Målet er, at ressourceforløb kan målrettes og styrkes fremadrettet. 
 

Mere om indsatsen

Der er på beskæftigelsesområdet kun få erfaringer med sagsmængdens betydning for den koordinerende sagsbehandlers organisering af indsatsen til borgere i ressourceforløb. Derfor vil man i projektet Håndhold indsats i ressourceforløb afprøve, om en reduktion i sagsmængden for den enkelte sagsbehandler vil skabe positive resultater i form af en mere fokuseret indsats for borgeren.

Læs mere om puljen ved at trykker hér

 

 
DISCUS A/S • Nørre Allé 70 G • 8000 Aarhus C • Brolæggerstræde 6, Baghuset 1. sal • 1211 København K • Tlf: +45 7020 2229 • discus@discus.dk