Aktuelle opgaver

Aktuelle opgaver

Marts 2014: Inspirationscases – jobcentrenes uddannelsesrettede indsats for unge19-03-2014

DISCUS har fået til opgave at finde og beskrive inspirationseksempler fra hele landet på jobcentres og erhvervsskolers indsats for at få unge ledige til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Til opgaven hører også, at DISCUS skal udlede gode råd til både det strategiske, operationelle og udførende niveau i jobcentrene for det fremtidige arbejde med at hjælpe unge fra offentlig forsørgelse til erhvervsuddannelse. Opgaven løses for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.

Eksempler fra jobcentre og erhvervsskoler samt gode råd formidles i et magasin, der kan inspirere jobcentrene i deres uddannelsesforberedende og fastholdende indsats, og medvirke til at indfri intentionerne med kontanthjælpsreformen.

Også erhvervsskolerne kan finde inspiration i magasinet til at styrke de unges overgang mellem offentlig forsørgelse og erhvervsuddannelse og således medvirke til at få endnu flere unge ledige uden uddannelse til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Magasinet forventes udgivet i august 2014.
 

DISCUS A/S • Nørre Allé 70 G • 8000 Aarhus C • Brolæggerstræde 6, Baghuset 1. sal • 1211 København K • Tlf: +45 7020 2229 • discus@discus.dk