Viden

 

2012: Kortlægning af social- og sundhedsområdet

DISCUS har i foråret 2012 for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en kortlægning af social- og sundhedsområdet. Formålet er primært at give aktørerne på beskæftigelsesområdet et overblik over de relevante sociale og sundhedsmæssige tilbud, og dermed en grundlæggende forståelse af de muligheder der findes på social- og sundhedsområdet, når der skal tilrettelægges en koordineret indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Del 1 sammenfatter resultatet af en kortlægning af det kommunale tilbudslandskab i henhold til Service- og Sundhedslovgivningen. Kortlægningen er sket i fire kommuner.
I afrapporteringen indgår også som del 2 en eksempelsamling med beskrivelse af 29 kommunale tilbud.

 

2011-12: Evaluering af 2 projekter for udsatte unge 13-18 år i Roskilde

Bikubenfonden og BG Fonden har i forbindelse med omlægningen af ungeområdet bevilget midler til to projekter for udsatte unge samt finansiering i forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejdere på ungeområdet i Roskilde Kommune. Det samlede mål med de to indsatser er at nedbringe antallet af unge, som begår kriminalitet. Roskilde Kommune har bedt DISCUS foretage en evaluering, der vurderer effekten af de to projekter og kompetenceudviklingen.

 

2011-12: Kommunikation over for borgerne i Aarhus Kommune

Beskæftigelsesregion Midt har bedt DISCUS om at være prosesvaluator af "Pilotprojekt i Jobcenter Aarhus vedrørende borgerrettet kommunikation og formidling". DISCUS skal foruden at evaluere projektet også fungere som sparringspartner i hele projektperioden. DISCUS' overordnede rolle er at medvirke til at udvikle en model, som både kan anvendes lokalt i Aarhus Kommune og i andre kommuner. Dvs. at pilotprojektets mål og erfaringer skal sammentænkes med de udviklingstiltag og erfaringer, der er på landsplan.
 

Marts 2012: Udvikling af arbejdsmarkedsindsatsen for Fredericia Kommune

Fredericia er frikommune og DISCUS indgår i en proces med direktion og ledelse i Fredericia Kommune om en nytænkning af arbejdsmar-kedsindsatsen. Herunder udarbejdelse af vision og afholdelse af seminar om realiseringen af visionen.
 

2012: Jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed i Holstebro Kommune

Jobcenter Holstebro har fået midler af Beskæftigelsesregion Midtjylland til at tilbyde unge langtidsledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere opkvalificering, særligt målrettet bygge og anlæg. DISCUS har sammen med jobcentret udviklet en model, hvor de unge coaches og vejledes om muligheder og tilbydes virksomhedspraktik før og efter uddannelsesvalg, hvis det giver mening.
 

2011: Organisationsanalyse af Jobcenter Kolding

DISCUS har i efteråret 2011 gennemført en organisationsanalyse af Jobcenter Kolding. Analysen skal bidrage til, at Jobcenter Kolding på både kort og lang sigt kan ruste organisationen til at håndtere nuværende og kommende udfordringer på et omskifteligt arbejdsmarked.
 

Oktober 2011: Udvikling af brugerundersøgelse til sygedagpengeområdet i Aarhus jobcenter

Indsatsen for sygedagpengemodtagere er højt prioriteret i Aarhus kommune. Alligevel mangler der et systematisk overblik over brugernes oplevelse af deres forløb på sygedag-penge. Derfor har Jobcenter Aarhus bedt DISCUS gennemføre en analyse af sygedagpengeindsatsen i et borgerperspektiv. Et produkt af analysen vil være en model til løbende brugerundersøgelser blandt alle tidligere sygedagpengemodtagere. I efteråret gennemfører DISCUS personlige interview med 40 tidligere sygedagpengemodtagere. I januar 2012 foreligger en analyserapport samt modellen for løbende brugerundersøgelser på sygedagpengeområdet. Modellen vil være udarbejdet således, at den kan anvendes af øvrige jobcentre i regionen. Projektet er finansieret af Beskæftigelsesregion Midtjylland og Jobcenter Aarhus.
 

2011: Desk research: Hvordan bringes kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed i job eller uddannelse

DISCUS har for Beskæftigelsesregion Syddanmark foretaget en desk research på 11 nyere danske undersøgelser, analyser og forskningsrapporter, der omhandler beskæftigelsesindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Baggrunden er ønsket om at tilvejebringe et kvalificeret grundlag til brug for planlægningsarbejdet i jobcentre og kommuner.

DISCUS giver med rapporten et aktuelt bud på, hvor fokus med fordel kan lægges i den aktive beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere, så flere får job/uddannelse og færre bliver modtagere af varige offentlige forsørgelsesydelser.

 

2011-2012: Lærepladser til Alle, Den Nationale Ungeenhed

DISCUS har samarbejdet med Den Nationale Ungeenhed, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Mariagerfjord og Thisted kommuner om at få  etableret flere lærepladser til unge, uanset om de unge er ledige eller tilknyttet en uddannelse. Der er etableret et samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsuddannelse, hvor jobcentret har stillet sin ekspertise og netværk til rådighed.
 

2011: Evaluering af anvendelsen af personlig assistance

DISCUS har for Arbejdsmarkedsstyrelsen evalueret ordningerne om personlig assistance til handicappede i erhverv og handicappede under efter- og videreuddannelse (personlig assistance-ordningen). Formålet med evalueringen var at tilvejebringe viden om, hvordan personlig assistance-ordningen anvendes og fungerer i praksis. 10 jobcentre har deltaget i undersøgelsen

Evalueringen giver en række anbefalinger til, hvordan personlig assistance-ordningen kan målrettes og videreudvikles, så den i højere grad lever op til ordningens nuværende lov-grundlag samt matcher arbejdsmarkedets behov.

 

2011: Analyse af indsatsen for unge i alderen 25-29 år (match 1)

DISCUS har udarbejdet denne kvalitative analyse for Beskæftigelsesregion Midtjylland. Den er gennemført i jobcentrene Aarhus, Herning og Holstebro i maj-november 2011 og bygger på interviews og fokusgruppedrøftelser med unge ledige og ansatte i beskæftigelsesindsatsen. Med udgangspunkt i forandringsteori beskriver analysen jobcentrenes møde med de unge ledige, og den leverer en række anbefalinger til yderligere kvalificering af indsatsen.
 

2010-2011 Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med Jobcenter København om fleksjob

DISCUS gennemfører i perioden november 2010 til marts 2011 en virksomhedsundersøgelse af fleksjobopfølgning i Københavns Kommune. Undersøgelsen skal 

  • medvirke til en forbedring af Jobcentrets opfølgningsindsats og samarbejdsrelationen mellem jobcenter og virksomhed,
  • give input til, hvordan jobcenter og virksomhed kan bidrage til en positiv udvikling af fleksjobansattes arbejdsevne.
 

2007-10 Forsøg med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse

DISCUS har ultimo 2010 afsluttet et 3-årig forsøgsprojekt om sociale mentorer i samarbejde med LAP samt jobcentrene i Herlev, Odense og Viborg. Forsøgsprojektet var finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målgruppen for forsøget har været borgere med en midlertidig psykisk lidelse, der enten skulle fastholdes eller indsluses i et job, og som har haft brug for en støtte både i arbejds- og privatlivet.   

 

2010: Landsdækkende fleksjobanalyse

DISCUS har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en Landsdækkende Fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommuner. Formålet var at få et samlet billede af fleksjobområdet og indgående kvantitativ og kvalitativ viden om fleksjob.  Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt i alt 9500 borgere, der enten er ansat i fleksjob eller tilkendt fleksjob men ledige, og blandt knap 5000 virksomheder med ansatte i fleksjob. Desuden er der foretaget interview med ledelse og medarbejdere i fleksjob i udvalgte virksomheder og med ledelse og medarbejdere i udvalgte kommuner. Analysen har fokuseret på, hvordan fleksjobordningen virker i dag, og viser, at ordningen i sin nuværende form har en række uheldige virkninger, der ikke matcher intentionerne med ordningen. Hovedrapport og delrapporter er offentliggjort i december 2010.

 

2010/2011: Website om jobcentrenes ungeindsats

På websiden kan jobcentre og andre finde inspiration til metodeudvikling i ungeindsatsen - 6 kommuner er udvalgt som inspirationseksempler, fordi de klarer sig godt på ungeområdet ud fra måltal for ungeledighed, tidlig indsats og virksomhedsaktivering.
Bmunge.dk er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Den Nationale Ungeenhed af DISCUS A/S og rummer også nyheder på ungeområdet, analyser om unge og links. Du finder websiden her: www.bmunge.dk

 

Efterår 2010: Ministerpjece til LBR om virksomhedsmentorer

Beskæftigelsesministeren udsender i november 2010 en inspirationspjece til alle LBR. Pjecen opfordrer LBR til at støtte lokale aktiviteter, der bakker op om virksomhedsmentorers arbejde med at hjælpe langtidsledige i job eller uddannelse.
DISCUS har udarbejdet pjecen, bl.a. med fire eksempler på LBR-finansieret uddannelse og netværk for virksomhedsmentorer samt fire cases, hvor en mentor har afgørende betydning for en succesfuld virksomhedspraktik. 

 

2011: Ungeanalyse for Fredensborg Kommune

DISCUS gennemfører i foråret 2011 en ungeanalyse (18-29 år) for Fredensborg Kommune, der omfatter alle unge, der modtager dagpenge eller kontanthjælp. Der foretages en flowanalyse ved hjælp af DREAM kørsler og interview med de unge og deres sagsbehandlere. De unges barrierer for at komme i job og uddannelse skal ligledes afdækkes.  På baggrund heraf udarbejdes nogle anbefalinger til, hvilken indsats Fredensborg Kommune skal sætte i værk for at få de unge i uddannelse og job.

 

2010: Opdatering og nyt materiale til www.seniorpraksis.dk

DISCUS har i 2010 løbende opdateret Arbejdsmarkedsstyrelsens webbaserede vidensbank www.seniorpraksis.dk, som indeholder anbefalinger, redskaber og eksempler vedr. god seniorpraksis på danske virksomheder. Desuden har DISCUS udarbejdet nyt materiale om fleksibel efterløn og nyt materiale specifikt målrettet seniormedarbejdere. Dette helt nye materiale er offentliggjort i september 2010.
 

2008-2010: Evaluering "Når arbejdsdagen skal generobres" Jobcenter Århus

DISCUS har evalueret det LBR finansierede metodeudviklingsprojekt i Jobcenter Århus ’Når arbejdsdagen skal generobres’. Projektet er gennemført i perioden okt. 2008 – september 2010 og har haft til formål at udvikle nye metoder i sygedagpengesagsbehandlingen for personer sygemeldt pga. diffuse og komplekse lidelser. De nye metoder skal sikre, at sagerne afsluttes tidligere og på en mere hensigtsmæssig måde. Evalueringen består af en midtvejsevaluering og en slutevaluering.

 

2010-13: Evaluering af sygefraværsprojektet "Godt Tilpas" i Tønder Kommune

DISCUS har evalueret Tønder Kommunes sygefraværsprojekt ’Godt Tilpas’. I projektet, der er finansieret af Forebyggelsesfonden, er der i perioden medio 2010 til medio 2012 iværksat en indsats for bedre håndtering af trivsel, sygefravær og fastholdelse på ældreområdet og voksen handicapområdet. Evalueringen omfatter en Best Practice rapport, en midtvejsevaluering og en slutevaluering.

 

2010: Evaluering af Projekt Ungementor i Fredensborg

DISCUS har i december 2010 udarbejdet et evalueringsnotat i forbindelse med afslutning på projekt Ungementor i Fredensborg. Projektet havde til formål at give en særlig støtte til unge, der havde forskellige barrierer, som afholdte dem fra at komme i job eller uddannelse. Støtten blev givet af en ungementor i jobhusets Stifinderforløb, der er et afklarings- og vejledningsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år fra matchgruppe 2.
Projektet er finansieret af det lokale LBR, og resultaterne fra evalueringsnotatet blev fremlagt på LBR møde i december 2010.

 

2010: Evaluering af Arbejdsevnemetoden

I forbindelse med regeringens handlingsplan om sygefravær er det blevet foreslået, at jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats og brug af Arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles.
 

2010: KL/KTO/SHK. Evaluering af model for anvendelse af trepartsmidler

I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der i perioden 2008-2011 afsat et engangsbeløb på 388 mio. kr. til kompetenceudvikling for ansatte i kommunerne. Og der blev afsat 538 mio. kr. til fremme af seniorpolitiske initiativer, der kan bidrage til at fastholde seniorer i kommunerne. I forbindelse med Overenskomsten 2008 har KL og KTO/SHK aftalt, hvordan midlerne skal anvendes i kommunerne.
 

2009-2010: Kvalitativ analyse af arbejdskraftreserven i Herning Kommune

Jobcenter Herning igangsatte i januar 2009 en undersøgelse af arbejdskraftreserven (dvs. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1-3 med mindst 3 måneders ledighed). Udgangspunktet var en undren over, at det heller ikke under det økonomiske opsving og den gunstige beskæftigelsessituation i 2008 lykkedes at bringe denne ledighedsgruppe i arbejde, selvom der var mange ubesatte job.

 

2009-2011 Virksomhedscenterkampagnen

Arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner igangsætter i efteråret 2009 en landsdækkende 2-årig kampagne. Kampagnens mål er at øge arbejdsudbuddet for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 gennem brug af virksomhedscentre på alle landets jobcentre. DISCUS står for projektkoordinering, udvikling af kampagnen og bistår beskæftigelsesregionerne i deres rådgivningsopgave over for jobcentrene. 
 

 

2009 Oversigt over virksomhedscenteraftaler

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har bedt DISCUS lave en undersøgelse af virksomhedscenteraftaler i regionens jobcentre. Undersøgelsen afdækker hvad aftalerne koster, og hvad jobcentrene får for pengene.

 

 

2009: Unge førtidspensionister - før og efter pensionstilkendelsen

DISCUS har i sommeren 2009 gennemført en pilotundersøgelse for Beskæftigelsesministeriet om unge førtidspensionister under 40 år, som er tilkendt førtidspension efter ny pensionsordning pga. psykisk lidelse. Formålet var at bidrage med en ny viden, der kan kvalificere debatten om tilgangen af unge mennesker med psykisk lidelse til førtidspensionsområdet.

 

2008-09 Førtidspensionister i job - Gentofte, Ballerup, Århus og Odense

Projekt ’Førtidspensionister i job – 4 kommune projekt’ er netop afsluttet. Formålet var at afprøve initiativer til fremme af førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet - på ordinære vilkår og i skånejob - med fokus på yngre førtidspensionister.

 

 

2009 Beskæftigelsesministeriets Seniorkampagne - seniortalenter

Holdningskampagne vedr. fastholdelse af seniorer baseret på opkvalificering af dialog mellem arbejdsgiver og seniormedarbejder. DISCUS har leveret en baggrundsanalyse, medvirket til udvikling af kampagnen og udarbejdet indholdet på kampagnens webside.
 

2009-10 Etablering af lokalt/regionalt partnerskab mhp. seniordialog

Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune vil i 2009 samle lokale, regionale, nationale og internationale aktører om at arrangere og tiltrække seniordialoger lokalt og regionalt, herunder arrangere en international konference med arbejdstitlen ”Seniorchallenges Aarhus 2009”.
 

2009-10 Virksomhedsindsats for de svageste ledige - samarbejde med de 4 regioner og 7 jobcentre

DISCUS er igang med et nyt større initiativ i samarbejde med de 4 beskæftigelsesregioner og udvalgte jobcentre i hver region. Formålet er at bistå jobcentre, der har mange ledige med problemer udover ledighed, med at styrke den virksomhedsvendte indsats. Målet er, at de deltagende jobcentre får succes med at opprioritere virksomhedsindsatsen og på den måde få flere ledige i arbejde/med i arbejdsstyrken, samt at den to-benede model for virksomhedssamarbejde om de svageste ledige -  handlingsplan og virksomhedscentre - vil blive anvendt af endnu flere jobcentre fremover.

 

2008-09: Udvikling af brugerundersøgelseskoncept i afdelingen for Børn- og forebyggelse, Gentofte

Processtøtte og kvalitetssikring af brugerundersøgelser i 6 specialfaglige enheder i forbindelse med udvikling af brugerundersøgelseskoncept.

 

2008-09 Bedre jobmuligheder for borgere med handicap i Høje-Taastrup

DISCUS har for det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Høje-Taastrup Kommune lavet en undersøgelse af kommunens arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere med fysiske og psykiske handicap. Herunder har opgaven været at udforske mulighederne for og potentialet i et øget samarbejde mellem jobcenter, arbejdsmarkedets parter og lokale handicaporganisationer.
 

2009-10 ’Virksomhedernes erfaringer – når en medarbejder får en psykisk lidelse, og når en ledig har en psykisk lidelse’

Sammen med Socialt Netværk Fyn og Det Midtjyske Netværk gennemfører DISCUS A/S et projekt om kvalificering af arbejdspladsernes håndtering af psykiske lidelser. Formålet er at styrke virksomhedernes muligheder for at fastholde medarbejdere og indsluse ledige, der får/har en psykisk lidelse.

 

 

2006-09 Virksomhedscenterforsøget

I 2006-2009 gennemføres et storskalaforsøg med virksomhedscenterkonceptet. DISCUS forestår projektledelse og evaluering for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

 

2007-11 Next Stop Job - Særligt uddannelsesforløb for socialt udsatte grupper

For Den Sociale Sikringsstyrelse (nu Servicestyrelsen) er DISCUS i gang med at udvikle Next Stop Job  - et særligt uddannelsesforløb for socialt udsatte grupper. Projektet er et af tre efteruddannelsesinitiativer i regeringens handlingsprogram "Det Fælles Ansvar II".
 

2008-09 Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge - Projekt 4K

'Projekt 4K - virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge' blev igangsat på initiativ af beskæftigelsesministeren og Danske Handicaporganisationer i maj 2008. Projektets målgruppe er unge ledige under 30 år med psykosociale handicap, på overførselsindkomst.

Det Nationale Netværk af virksomhedsledere støtter op om projektet.

 

2008-09 Fælles fodslaw og fælles værdier - Jobcenter Århus

DISCUS har for Beskæftigelsesregion Midtjylland gennemført en omfattende analyse af matchkategori 4 og 5 i regionen. For LBR Århus har DISCUS gennemført en brugerundersøgelse af flygtninge og indvandreres opfattelse af den arbejdsmarkedsrettede indsats.
De to undersøgelser har afdækket et behov for at arbejde med at nå frem til en fælles forståelse og udmøntning af mål og værdier for alle Jobcentrets ansatte med borgerkontakt. Derfor har LBR afsat midler til, at Jobcentret og DISCUS i fællesskab gennemfører en proces med to sammenhængende hovedspor.
1. "Fælles fodslag". Arbejdet med en fælles forståelse og udmøntning af mål og værdier i jobcentret.
2. "Fælles værktøjer". Udveksling af og efteruddannelse i gode metoder og værktøjer.
Processen løber fra efteråret 2008 til sommeren 2010.
 

2008-09 - Analyse af ungeindsatsen - Aabenraa Kommune

DISCUS har gennemført en ungeanalyse på tværs af forvaltninger og uddannelsesinstitutioner i Aabenraa Kommune. Undersøgelsen er finansieret af LBR i Aabenraa.
Analysen blev igangsat, fordi mængden af ledige unge er cirka dobbelt så stor i Aabenraa Kommune, som i de kommuner, der er sammenlignelige. Mængden af ikke-arbejdsmarkedsparate unge er samtidig stærkt stigende. Analysen afdækker årsager til disse problemstillinger og peger på mulige forbedringer af indsatsen, med særlig fokus på muligheden af at forbedre samspillet mellem de forskellige aktører. Analysen peger på to fokusområder, som Aabenraa Kommune anbefales at arbejde videre med, hhv hvordan tilstrømningen af unge til jobcentret kan bremses og hvordan indsatsen for de unge ledige kan styrkes.

 

2007-10 3 årsopsamlinger og en slutevaluering for LO & FTF Jobcenterprojekt

LO & FTF har gennemført et 3-årigt fællesprojekt omkring seks udvalgte jobcentre.
Projektdeltagerne var repræsentanter fra de lokale organisationer, LO-sektionen, FTF-regionen samt LBR medlemmer fra LO og FTF. Projektdeltagerne udvalgte ved projektstart 3 - 5 fokusområder, som de efterfølgende samarbejdede om at forbedre. Hvert år har DISCUS indkaldt projektdeltagerne til gruppeinterviews for at drøfte, hvilke resultater de havde opnået inden for de valgte fokusområder. Disse resultater er formidlet i 3 rapporter. Desuden har DISCUS udarbejdet en slutevaluering, som viser, at LO & FTF med Jobcenterprojektet har udviklet og afprøvet en ny arbejdsform i det lokale samarbejde, som har resulteret i større indflydelse og mere synlighed for LO & FTF lokalt.
Projektets styregruppe bestående af bl.a. LO & FTF’s øverste ledelse har nu besluttet at implementere erfaringerne fra Jobcenterprojektet i de øvrige kommuner i landet med udgangspunkt i LO sektionerne og med LO konsulenterne som projektledere.

 

2009 - Modernisering af seniorweb

Portalen www.seniorpraksis.dk moderniseres.
 

2005-2008 Bro til arbejdsmarkedet - Virksomhedernes sociale engagement

Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsatte i efteråret 2005 initiativet Bro til Arbejdsmarkedet med DISCUS og CABI som projektledere. Formålet med initiativet var at styrke jobcentrenes virksomhedsrettede indsats for ledige med svage jobforudsætninger. Selve projektperioden sluttede med udgangen af 2008.
Bro til Arbejdsmarkedet udviklede en række modeller for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder omkring indslusning af ledige med behov for en særlig indsats; og en model for hvordan jobcentre kan udarbejde handlingsplaner med konkrete indsatsmål for deres virksomhedsrettede indsats ud fra viden om ledige, virksomhedernes behov for arbejdskraft og egen organisering af indsatsen.
DISCUS reviderer nu modellerne for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og for udarbejdelse og implementering af handlingsplaner på baggrund af jobcentrenes erfaringer med Bro til Arbejdsmarkedet.

 

2008 Virksomhedsundersøgelse for Jobcentret i Lyngby-Taarbæk

Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af virksomhedernes erfaringer samt ønsker til forbedringer i deres samarbejde med Jobcentret omkring rekruttering og fastholdelse af ledige med andre problemer end ledighed. Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af virksomhedernes erfaringer samt ønsker til forbedringer i deres samarbejde med Jobcentret omkring rekruttering og fastholdelse af ledige med andre problemer end ledighed.

 

2008-09 Kommuners helhedsindsats for borgere med psykosociale handicap.

Mange kommuner oplever i disse år en markant tilgang af kontanthjælpsmodtagere (match 4-5) med psykosociale handicap, herunder mange unge. Samtidig udgør borgere med psykosociale handicap en stigende andel af de borgere, som tilkendes førtidspension, hvoraf mange er under 40 år. 
På den baggrund har DISCUS med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af kommuners helhedsindsats for borgere med psykosociale handicap mhp. forebyggelse af førtidspension og størst mulig selvforsørgelse. Undersøgelsen er bl.a. afsluttet med et inspirationskatalog målrettet ledelse og medarbejdere i kommuner og jobcentre, som varetager helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap.

 

2006-08 KL, KTO og Danske Regioner - sygdomspolitik og sygdomspraksis

Undersøgelse af regioner og kommuners politik og praksis ved sygefravær.
 

2008 Case-baseret kortlægning af sygedagpengeforløb for LBR i Høje-Taastrup

Case-baseret kortlægning af 15 udvalgte sygedagpengeforløb fra de fire største sygedagpengemålgrupper, suppleret med kvalitative interview med tre sygedagpengemodtagere.
 

2008 Region Midtjylland - Stort arbejdskraftpotentiale i match 4 og 5 - hvis rigtig indsats

For Beskæftigelsesrådet i Region Midtjylland har DISCUS gennemført en analyse af borgere i matchgruppe 4 og 5 og deres muligheder for at komme i beskæftigelse. De kvantitative data i undersøgelsen dækker hele regionen, mens den kvalitative del er udført i Hedensted, Herning og Århus kommuner.
 

2008 Evaluering af Projekt erhvervsguide - Ude-Bo

DISCUS har evalueret det socialfondsstøttede Projekt Erhvervsguide, der var tilknyttet det socialpædagogiske ungdomsprojekt Ude-Bo i 2006/2007. Erhvervsguide-projektet havde til formål at hjælpe unge med psyko-sociale vanskeligheder i uddannelse, praktik eller job. Evalueringen vurderede indsatsen over for de unge og pegede på gode metoder til indslusning og fastholdelse af målgruppen i uddannelse eller erhverv. I forlængelse heraf gav DISCUS anbefalinger til forankring efter projektafslutningen.
 

2008 Evaluering Pilotforsøg med Virksomhedscentre

 

2007-08 Ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer over for arbejdsmarkedet

Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer over arbejdsmarkedet herunder strategier i forbindelse med jobsøgning og opkvalificering samt ønsker og forventninger til den arbejdsmarkedsrettede indsats i Århus Kommune.
 

2007 Udvikling og test af kompensationsbevis

Beviset testes af 6 jobcentre fra 1.april til 30.september 2007 for at afdække brugbarheden og efterspørgslen på kompensationsbeviset. DISCUS opsamler erfaringer fra borgere, virksomheder og jobcentre i en rapport. Og udarbejder forslag til et fremtidig fleksjobbevis.
 

2007 Fra Udsat til Ansat. Et debatoplæg fra Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere om de svage ledige

Idéudvikling, tekst og redaktion af et debatoplæg om veje ind på arbejdsmarkedet for de svage ledige. I debatoplægget giver virksomheder, foreninger og jobcentre deres bud på inklusion af ledige på kanten af samfundet. Det Nationale Net-værk af Virksomhedsledere giver desuden anbefalinger til, hvordan der yderligere kan sættes skub i virksomhedernes sociale engagement over for de svage ledige.
 

2007 Flere førtidspensionister i job - Ballerup, Århus og Skive

Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats i Ballerup, Skive og Århus kommuner for førtidspensionisters vej til arbejdsmarkedet.
 

2006-07 Etablering af netværk for LO-Tillidsrepræsentanter og etniske foreninger

Etablering af netværk for LO-tillidsfolk og repræsentanter for lokale etniske foreninger og projekter i Århus. Formålet er at øge dialogen om modtagelse af indvandrere på arbejdspladserne. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.
 

2007 Evaluering af Arbejdsmarkedsstyrelsens seniorpolitiske konsulentordning

Udarbejdelse af evalueringsrapport på baggrund af analyse af data fra databasen til løbende registrering af konsulenternes samlede og individuelle aktiviteter samt kvalitative interviews med hhv. konsulenter og virksomheder, der har modtaget rådgivning.
 

2007 Profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Tønder

Kortlægning af undersøgelsesgruppens karakteristika gennem kvalitaitve interview. Grupperinger af personer i segmenter med særlige karakteristika. Udarbejdelse af oplæg til den fremtidige arbejdsmarkedsrettede indsats.
 

2007 Beskæftigelsespotentialet blandt førtidspensionister i Gentofte Kommune

Spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 1.250 førtidspensionister i Gentofte om deres ønsker til og vurdering af egne muligheder for en evt. arbejdsmarkedstilknytning. Interviews med førtidspensionister i skånejob med henblik på at belyse jobåbninger og finde rollemodeller.
Resultaterne skal efterfølgende omsættes til iværksættelse af en handlingsplan på området.
 

2005-07 EVU Socialfondens integrationsindsats

Projektledelse, udvikling af selvevaluerings-redskab og indikatorer, erfaringsopsamling samt dataanalyse i forbindelse med evaluering af alle projekter, der har fået midler under Socialfondens Integrationsindsats.
 

2002-07 Formidlingsenhed for nydanskere i Esbjerg og på Fanø

Proces- og resultatevaluering vedr. job-ormidlingsindsatsen i Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og Fanø. Desuden udarbejdelse af metodekatalog for formidlingsenhedens arbejde.
 

2007 Brugen af handicapkompenserende ordninger

Strukturreformen ændrer på indsatsrammerne for handicappede i erhverv, idet administrationen af de handicapkompenserende ordninger flyttes fra 14 AF-regioner til 91 jobcentre. DISCUS har i 2006 udarbejdet et metodehæfte for Arbejdsmarkedsstyrelsen.  

 

2005-06 Seniorkampagne - Et par år ekstra gør en forskel

Holdnings- og informationskampagne vedr. seniorer.
Udarbejdelse af det faglige indhold hvad angår virksomheder til Beskæftigelsesministeriet kampagne. Det omfatter eksempler på og modeller for praksis på seniorområdet. Desuden arrangement af 6 regionale ”gå hjem møder”.

 

2005-06 Undersøgelse af langvarigt sygefravær i Aalborg Kommune

En kvalitativ undersøgelse af sygefravær med særlig fokus på kommunale arbejdspladser inden for ældre- og børneområdet. De 2 nøgleområder i undersøgelsen er
A. Borgernes opfattelse af sygdomsforløbet, myndighedernes sagsbehandling samt arbejdspladsernes indsats
B. Samspillet mellem myndighed, arbejdsplads og borger
 

2005-06 Udvikling af den sociale indsats på mindre virksomheder for Det Midtjyske Netværk

Fyraftenskurser i 4 mininetværk i Århus, Odder, Randers og Herning. De handler om håndtering af sygefravær, seniorpolitik, ”den svære samtale”, rekruttering samt lederskab og socialt engagement
 

2006-07 Flere fleksjob i små virksomheder

Virksomhedsanalyse samt evaluering af forsøgsprojektet ’Flere fleksjob i små virksomheder’.
Forsøget er gennemført i samarbejde med ITI Danmark, Århus og Silkeborg kommu-ner. DISCUS har gennemført virksomheds-analyse og evaluering.

 

2005 Landsdækkende undersøgelse blandt ansatte i fleksjob

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i fleksjob. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres med en interviewundersøgelse.
 

2006 Fastholdelse af seniorkompetencer på små og mellemstore virksomheder

Udarbejdelse af strategi og handlingsplaner for 10 virksomheder med henblik på at fastholde seniorers kompetencer i virksomheden, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Udarbejdet en rapport, hvor erfaringer og metoder fra alle 10 virksomheder præsenteres.
 

2004-05 Personer, der afventer fleksjob – på ledighedsydelse eller kontanthjælp

DISCUS A/S ansøgte og modtog i februar 2004 midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens ’Pulje til udvikling af indsats på det rummelige arbejdsmarked’ til et undersøgelsesprojekt, der sætter fokus på den voksende gruppe af personer, der afventer fleksjob – på ledighedsydelse eller kontanthjælp.

 

2004-05 LO medlemmers holdninger til at modtage flygtninge og indvandrere på arbejdspladsen

Undersøgelse af LO-medlemmers modtagelse af etniske minoriteter på arbejdspladsen. Afrapportering, formidling og udarbejdelse af dialogværktøjer til forbund og tillidsvalgte.
 

2004-05 Udvikling af det sociale medansvar i selvfungerende arbejdsgrupper

Opkvalificering af ledere og tillidsvalgte mhp. forebyggelse af social udstødning og marginalisering i de selvfungerende arbejdsgrupper. Opgaven omfatter 10 af Netværkets medlemsvirksomheder. Aktiviteterne vil være afholdelse af temadage, arbejdsgruppemøder, etablering af erfagrupper og en slutkonference for alle virksomheder i netværket. Udarbejdelse af et inspirationskatalog med erfaringer fra projektet. Projektet er støttet af Den europæiske Socialfond og Arbejdsmarkeds-styrelsen
 

2005 Førtidspensionister i job med løntilskud

Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 udvalgte førtidspensionister i 'skånejob' over hele landet. Formålet er at få mere viden om karakteren af jobbene, om arbejdsevnen blandt førtidspensionisterne, om trivsel osv.
 

2005-2010 Vidensbank om seniorpolitik

Udvikling af og udarbejdelse samt vedligehold af indhold til vidensbank om seniorpraksis.  www.seniorpraksis.dk

 

 

2004 www.sideproduktion.dk

Udarbejdelse af en hjemmeside baseret på en kogebog om sideproduktion i virksomheder. http://www.sideproduktion.dk
 

2004 Avis om job til førtidspensionister

Erfaringerne fra førtidspensionister i job og fra virksomheder med medarbejdere i 'skånejob'.
 

2003-04 Opfølgningsværktøj - et redskab for jobkonsulenter, virksomheder ogborgere ved indslusning på virksomheder

Udvikling af et nyt opfølgningsværktøj til et mere kvalificeret systematisk samarbejde mellem jobkonsulenter, virksomheder og udsatte ledige om indslusningsforløb.

 

2004 Det sociale kapitel på kommunale arbejdspladser

Implementering af Det sociale kapitel på kommunale arbejdelse. Herunder udarbejdelse af inspirationsmateriale, afholdelse af regionale konferencer og evaluering af rammeaftalen om brugen og kendskab til det sociale kapitel.
 

2004 Jobsparring på virksomheder for flygtninge og indvandrere

Projektudvikling og projektledelse; jobsparring og 1-dags praktikker for flygtninge og indvandrere i virksomheder i Århus-området.
 

2004 Kampagneavis om Handicap & Job

Kampagneavis om Handicap & Job 'Hver 5. dansker er for værdifuld til at blive overset'.
I december 2004 udsendte Beskæftigelsesministeriet en avis om vilkår og muligheder på arbejdsmarkedet for personer med handicap. Avisen udkom i 400.000 eksemplarer. Den blev distribueret som indlæg i Metro-express og i Erhvervsbladet og udsendt til alle landets kommuner, til biblioteker o.a.
DISCUS har været ansvarlig for research, interview og tekstoplæg til avisen.

 

2004 Kursisters vurdering af sprogundervisning på Sprogcenter Horsens

I januar 2004 færdiggjorde Sprogcenter Horsens en interviewundersøgelse af kursisternes vurdering af danskundervisningen 2 år efter aflagt prøve. DISCUS gav sparring på udvikling af undersøgelsesdesign og metode, på analyse af data samt på afrapportering.
 

2004 Forebyggelse af sygefravær i Aalborg

Dataindsamling og evaluering af 12 projekter vedr. forebyggelse og begrænsning af sygefravær på virksomhederne
 

2004 Anbefalinger til arbejdet i socialforvaltningen anno 2005

40-sidet magasin om god sagsbehandling i kommunerne. Udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra Projekt Socialforvaltning, der har fundet sted i perioden 1996-2004.
 

2004 Senior på Job - et udviklingsprojekt for LO Århus

Større udviklingsprojekt med seniorpolitiske tiltag på en række virksomheder i Århus-området.
 

2001-02 Netværk mellem SID TR og ledige flygtninge/indvandrere i Århus Kommune

Projektledelse og etablering af netværk mellem tillidsrepræsentanter fra SID Industri og 20 ledige flygtninge og indvandrere i Århus. Evaluering og erfaringsopsamling.
Projektet udvides i 2003 med flere lokale fagforeninger samt flygtninge og indvandrere
 

KL og LO - lokalt samarbejde mellem kommuner, A-kasser og AF

Erfaringsopsamling, udarbejdelse af procesnotater, pjecer m.v. på basis af interviewundersøgelser med aktører i 4 lokale samarbejdsprojekter mellem kommuner, a-kasser og AF.
 

2002-03 Afbrudte fleksjob i Københavns Kommune

Kortlægning samt en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse, der som formål har at afdække årsagerne til, at et stort antal fleksjob afbrydes.
 

2000-03 VIA 2000 website og spil

Projektledelse og udvikling af webbaseret informationssystem om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt et rollespil på CD ROM om lederens rolle i arbejdsfastholdel-se.
 

2003 Evaluering af Arbejdsmarkedsstyrelsens Selvaktiveringspulje for seniornetværk 2002

Undersøgelse af seniornetværkenes resultater og metoder, målgrupper / brugergrupper og samspillet mellem netværkene og koordinatorfunktionen.
 

2002-03 Kvalificering af HK Københavns indsats på fleksjobområdet

Interviewundersøgelse, der skal kvalificere HK's indsats over for medlemmer i fleksjob. Interview med ansatte i fleksjob, kolleger og TR. Diverse formidlingsaktiviteter, seminar m.v.   
 

2002-03 Sprogpraktik på virksomheder for fremmedsprogede kvinder i Århus Kommune

Et projekt, der kombinerer praktikker for fremmedsprogede kvinder i private virksomheder med sprogundervisning.
 

2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen - Den Seniorpolitiske Konsulentordning

Afdækning og perspektivering af indhold, metode og effekt af virksomhedsrådgivningen samt sammenhængen mellem metode og effekt. Endvidere anbefalinger til ordningens videreførelse.
 

2003 Profil af de eksisterende fleksjob i København

Som opfølgning på en tidligere undersøgelse af afbrudte fleksjob i Københavns Kommune foretages en analyse af de 825 svar fra personer i eksisterende fleksjob. Analysen afsluttes med en temadag for medarbejdere i JSV (Center for Job på Særlige Vilkår) 
 

2003 Profil af eksisterende fleksjob i Roskilde Kommune

Spørgeskemaundersøgelse til 230 personer i eksisterende fleksjob samt analyse af data fra det kommunale system.

Endvidere udvikling af database til brug for statistik på trivsel og tilfredshed i de nyoprettede fleksjob

 

2002 og 03 Det Midtjyske Netværk - Fælles kurser for ledere og TR om arbejdsfastholdelse og indslusning

Planlægning og afholdelse af kursusrækker om metoder og redskaber til arbejdsfastholdelse og indslusning og om socialt ansvar i selvstyrende grupper.
 

2003 Integration af nydanskere i DSB

Research, kvalitativ undersøgelse, sammenlignende analyse samt afrapportering. Undersøgelsen skal bl.a. munde ud i guidelines til ledere og tillidsvalgte.
 

2003 Social kortlægning for fælles koordinationsudvalg i Ribe Amt

Kvantitativ og kvalitativ social kortlægning af vilkår og rammer for indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked
 

2002-03 Fleksjob på arbejdspladsen - Fleksjobavis 1 og 2

Avis nr. 1 fra oktober 2002 handlede om at komme i fleksjob. Avis nr. 2 handler om at være i fleksjob.
 

2002 Kortlægning af virksomheders behov for uddannelse og kompetenceudvikling

Interviewundersøgelse og analyse af virksomheders behov for uddannelse af kompetenceudvikling af kortuddannede medarbejdere.
 

2002 Evaluering af projekter for Københavns Kommunes Koordinationsudvalg

Evaluering og erfaringsopsamling af 33 projekter støttet af Københavns Kommunes Koordinationsudvalg pulje.
 

2002 Virksomhedsrevalidering som vejen ind på arbejdsmarkedet

Udarbejdelse af midtvejsstatus for Kolding Kommunes projekt ”Virksomhedsrevalidering – vejen (tilbage) til arbejdsmarkedet” samt idékatalog for fremtidige initiativer på virksomhedsrevalideringsområdet i Kolding Kommune.
 

2002 "Et rummeligt arbejdsbegreb". Beskæftigelses- og revalideringsplan

Fast 1: Udarbejdelse af en statusoversigt på beskæftigelses- og revalideringsområdet i Vejle Amt

Fase 2: Interviewbaseret analyse af temaer og udviklingsperspektiver for Vejle Amts fremtidige indsats på området.

 

2002 SID og FOA medlemmer i fleksjob

interviewundersøgelse blandt fleksjobansatte og tillidsvalgte i SiD og FOA. Afsluttende arbejdsseminar for lokale fagforeninger i Århus.
 

2002 Ansatte i fleks- og skånejob hos DSB

Interviewundersøgelse med henblik på undersøgelse af metoder til oprettelse og fastholdelse af fleks- og skånejob i DSB.
 

2002 Ribe Amt - Virksomhedernes behov for konsulentbistand

Interviewundersøgelse og udarbejdelse af rapport om private og offentlige virksomheders behov for konsulentbistand inden for områderne forebyggelse, arbejdsfastholdelse, rekruttering /integration og kompetenceudvikling for kortuddannede.
 

2002 Hjørring Kommune: Undersøgelse af afbrudte fleksjob

Undersøgelse af alle afbrudte fleksjob siden jan. 98 med særlig fokus på risiko-profiler samt kommunalt metodevalg og organisering af indsatsen.
 

2001 Essaysamling om sociale partnerskaber

"From Collective bargaining to social partnerships: new roles of the social partners in Europe"
Redaktør på essaysamling om arbejdsmarkedets parters roller i sociale partnerskaber i Europa.

 

2001 Analyse af beskæftigelsesindsatsen i Skælskør Kommune

Analyse og anbefalinger til beskæftigelses-indsatsen i Skælskør.
 

1998-2001 Arbejdsministeriets Seniorpulje - erfaringsopsamling og formidling

Erfaringsopsamling og -formidling mellem projekter. Tilrettelæggelse af konferencer, seminarer, udarbejdelse af publikationer.
 

2001 Rekruttering og indslusning med en social dimension

Procesbistand til fire virksomheder mht. professionalisering af håndteringen af ansættelser på særlige vilkår.
 

2001 Danskundervisning for fremmedsprogede medarbejdere på Københavns Pakkecenter i Brøndby

Projektdesign, koordinering, erfaringsop-samling og formidling af projekt, der om-fatter danskundervisning for fremmed-sprogede, virksomhedsrevalideringsforløb samt sprogpraktikker på Post Danmarks Pakkecenter i Brøndby.
 

2001 Kommunikations- og markedsføringsstrategi for Virksomhedsgruppen i Brøndby Kommune

Konceptudvikling og udarbejdelse af kommunikations- og markedsføringsstrategi – herunder profilpjece, temapjecer, brevpapir, visitkort og logoer.
 

2001 FDB (nu Coop) Job i FDB via virksomhedshedsrevalidering

Projektudvikling, projektledelse og proceskonsulentfunktion i et projekt vedrørende indslusning af modne personer til job i FDB’s butikker via virksomhedsrevalideringsforløb.
 

2001 KL i samarbejde med seks kommuner om lokale beskæftigelseshandlingsplaner/EU beskæftigelsesstrategi

Projektledelse og analyser i seks kommuner af den lokale beskæftigelsesindsats; udarbejdelse af seks delrapporter og samlet rapport om lokale beskæftigelsesstrategier i forhold til EU’s beskæftigelsesstrategi; udarbejdelse af avis. Støttet af EU-Kommissionen. Kommunerne er: Randers, Hjørring, Brøndby, Gentofte, Århus og Helsingør.
 

2001 Forebyggelsesinitiativer på det psykosociale arbejdsmiljøområde

Virksomhedsundersøgelse. Udarbejdelse af inspirationskatalog om psykosocialt arbejdsmiljø samt internt notat målrettet det arbejdsmiljøprofessionelle system.
 

2001 Beskæftigelseshandlingsplan for Vejen, Brørup og Holsted kommuner

Udarbejdelse af beskæftigelseshandlingsplan for Vejen, Brørup og Holsted Kommuner.
 

2001 Hjørring Kommune: Undersøgelse af fleksjob

Undersøgelse af trivslen blandt 133 medarbejdere i fleksjob i offentlige og private virksomheder i Hjørring.
 

2000 Mål- og handleplan for Vestsønderjyllands Koordinationsudvalg

Udarbejdelse af handlingsplan for koordinationsudvalgets arbejde og strategi for den lokale virksomhedskontakt. Udvikling af temadage, publikationer og uddannelsesforløb for medarbejdere i de fem kommuner. Sparringspartner for udvalgsformand og virksomhedskonsulenter.
 

2000 Beskæftigelseshandlingsplan i Brøndby Kommune

Udarbejdelse af beskæftigelseshandlingsplan for kommunens Arbejdsmarkedssektor.
 

2000 Fra koordinationsudvalget og ud på arbejdspladsen - inspirationskatalog fra LO med 12 eksempler på forebyggelse, fastholdelse og integration

Udarbejdelse af inspirationskatalog til LO’s repræsentanter i koordinationsudvalgene.
 

2000 Socialministeriet - beskæftigelse af flygtninge og indvandrere

Undersøgelse og bearbejdning af erfaringer fra ansættelser af flygtninge og indvandrere. Udarbejdelse af pjece "Plads til forskellighed - erfaringer med ansættelse af flygtninge og indvandrere år 2000"
 

1998-2000 Arbejdsfastholdelsesprojektet 34-K

Konsulentfunktioner for Socialministeriet og for de 17 lokale projekter i 34K-projektet om arbejdsfastholdelse og udviklingen af lokale partnerskaber.
 

1998-2000 Socialministeriets Virksomhedspulje

Erfaringsopsamling af projekter støttet af Socialministeriets Virksomhedspulje. Notater, aviser, konferencer, seminarer, processparring m.v.
 

2000 Statusavis til Det Midtjyske Netværk

Udarbejdelse af avis, der præsenterer væsentlige initiativer i Det Midtjyske Net-værk og hos de medvirkende virksomheder.
 

2000 Bombardier m.fl. - job til unge ledige

Idéudvikling, projektdesign, sparring og evaluering af projekt til rekruttering /indslusning af langvarige kontanthjælpsmodtagere
 

2000 IT-støttet danskundervisning for ledige og medarbejdere i virksomheder

Projektudvikling, ledelse, koordinering, udarbejdelse af evaluering. Samarbejde med Frit Oplysningsforbund om fire undervisningsforløb i virksomheder og to forløb for ledige.
 

2000 "Det Sociale Kort" for Vejen, Brørup og Holsted Kommuner

Indsamling og analyse af kvantitative og kvalitative data samt udarbejdelse af et ”socialt kort” for Vejen, Brørup og Holsted kommuner.
 

2000 Post DK Arbejdsfastholdelse og indslusning på de københavnske arbejdspladser

Procesledelse, projektkonsulent og evaluator af projekt til afprøvning af modeller, der kombinerer arbejdsfastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere
 

1998-2000 Sygefravær og arbejdsfastholdelse i Kriminalforsorgen

Projektledelse og sparringspartner i projekt vedrørende nedbringelse af sygefravær og arbejdsfastholdelse på tre arbejdspladser i Kriminalforsorgen.
 

2000 Reduktion af ledigheden i Kjellerup Kommune

Analyse af arbejdsmarkedssituationen i Kjellerup, anbefalinger til nye tiltag samt procesbistand i forbindelse med imple-mentering af nye beskæftigelsesinitiativer.
 

1999 Virksomhedsprofil og evaluering af Projekt Freno Gruppen i Vejle Amt

Udarbejdelse af virksomhedsprofil for Freno Gruppen samt evaluering af Freno Gruppens samarbejde med virksomheder i Horsens-området
 

1999 Social profil af en branche

Gennemførelse af spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt virksomheder, der producerer handicapudstyr. Udarbejdelse af rapport om branchens sociale profil.
 

1999 Kommunikationsstrategi for Københavns Kommune

Udvikling af samlet kommunikationsstrategi for Koordinationsudvalget
 

Avis om EU-beskæftigelseskonference

Deltagelse i programudvikling samt udarbejdelse af konferenceavis som opsamling på den internationale beskæftigelseskonference “European Conference on Local Employment Partnerships”.
 

1999 Lokale beskæftigelsespartnerskaber i EU

Konceptudvikling, research og udarbejdelse af magasinet ”New employment partnerships in Europe” med over 40 ”best practices” fra lokalområder i EU.
 

1998-99 Socialt kapitel i Viborg Amt

Konceptudvikling og handlingsplan for aktiviteter i tilknytning til Viborg Amts beskæftigelsespagt, samt gennemførelse af pilotprojekt for socialt ansvar på amtslige arbejdspladser.
 

1999 Magasin om Seniorpuljen

Udarbejdelse af magasin, der samler op på to års erfaringer med Arbejdsministeriets Seniorpulje.
 

1999 Senioravis, som introducerer emnet seniorer og arbejdsmarkedet

Forberedelse af Seniorpulje i Arbejdsministeriet, herunder udarbejdelse af avis med fokus på seniorer og arbejdsmarkedet.

 

1999 Idékatalog til kommunerne om aktiv socialpolitik - sammenhæng i den lokale indsats

Research, tekstforfatter samt redaktionsarbejde ved udarbejdelse af idékatalog om en aktiv lokal socialpolitik.
 

1999 Seniorpolitik i 10 virksomheder

Sparringspartner for de 10 medvirkende virksomheder. Idéudvikling og erfaringsopsamling omkring seniorpolitiske initiati-ver.
 

1999 Seniorpolitik på Rigshospitalet

Interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på Rigshospitalet med fokus på senkarrieren og ønsker til en seniorpolitik.
 

1999 Temaavis om DSB og det sociale ansvar

Konceptudvikling og udarbejdelse af temaavis om DSBs sociale ansvar samt pjece til medarbejderne om job på særlige vilkår
 

1998 Europæisk database med beskrivelser af initiativer til socialt ansvar i danske virksomheder

Udarbejdelse af 50 eksempler på socialt ansvar i danske virksomheder til CSR Europe’s best practice database på websiten: www.csreurope.org (opdatering af databasen i år 2000 med nye virksom-hedseksempler).
 
 

Vil du vide mere

Publikationer, web og film

Vi løser kommunikations- og formidlingsopgaver i artikler, magasiner, kataloger og rapporter, web og film.

projekter

Vi arbejder med større og mindre initiativer, forsøg og projekter. Vi kan hjælpe med projektudvikling og ansøgninger om projektmidler. Se projekteksempler.

Oplæg

Vi holder oplæg på workshops, seminarer, kurser og konferencer om emner indenfor beskæftigelse og uddannelse. Interesseret? Se eksempler her.

 

Viden

Viden er kernen i vores forretning og vi lægger stor vægt på at dele ud af erfaringer fra projekter, forsøg og initiativer, og give indblik i udvalgte opgaver, særligt til vores kunder og samarbejdspartnere og som oplægsholdere og gæsteundervisere for studerende, der beskæftiger sig med de samme velfærdsområder, som os.

DISCUS formidler viden på flere forskellige platforme: Film, web og - især – papir.

Her finder du et udpluk af de nyeste af vores produkter og et udvalg af de projekter, vi har arbejdet med.

DISCUS A/S • Nørre Allé 70 G • 8000 Aarhus C • Brolæggerstræde 6, Baghuset 1. sal • 1211 København K • Tlf: +45 7020 2229 • discus@discus.dk