DISCUSDISCUSDISCUSDISCUS
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
Udviklingsprocesser og projekter

Alder ingen hindring for job?

Mange seniorer ønsker at arbejde, så længe de kan og i øvrigt oplever, der er brug for dem. Helt i tråd med at tilbagetrækningsalderen gradvist stiger. Men en del seniorer oplever alligevel, at det er svært at søge nyt job, hvis de bliver ledige.

Alder behøver ikke i sig selv at være en risikofaktor for, at man som 50+ havner i længere ledighed, hvis man mister sit job. Masser af seniorer kommer hurtigt i job igen. Men mange år på arbejdsmarkedet kan paradoksalt nok være en udfordring, når man som nyledig 50+ skal i gang med at søge job.

En række a-kasser har tilbudt ledige seniorer et intensivt ’senior-forløb’ og fundet ud af, hvordan de bedst kan hjælpe seniorerne tilbage i job. Vi har evalueret indsatserne og samlet de vigtigste erfaringer.

Brancheskift?
Ledige seniorer overvejer ofte, hvordan de ønsker sig deres sidste år på arbejdsmarkedet skal være:
Kan jeg holde til at blive i min branche indtil pensionen eller har jeg brug for at skifte spor? Har jeg lyst til andre opgaver eller til at prøve mig selv af i nye sammenhænge? Har jeg de kvalifikationer, der skal til? Vil jeg op eller ned på karrierestigen? Seniorerne har brug for tid og rum til at reorientere sig og hjælp til at få besvaret de mange spørgsmål. Det kan både være ved at bruge hinanden som sparringspartnere eller i coachende samtaler med en a-kassemedarbejder.

Netværk til andre i samme situation
Oplevelsen af at blive fyret kan slå hårdt. Ikke mindst, hvis man oplever at arbejdsgivere kikker mere på ens alder end på ens kompetencer. Masser af erfaring og ’tavs’ viden kan være svært at ’sælge’, hvis det ikke kan underbygges med formelle kompetencer. Nogle seniorer har brug for et regulært kompetenceløft, mens andre har for brug hjælp til at få sat ord på, hvad de egentlig kan og vil. At indgå i et netværk sammen med andre ledige i samme livsfase, kan hjælpe med at booste selvværdet. Ofte kan seniorerne bruge hinanden som sparringspartnere og oplever god synergi ved at møde andre i samme livsfase, fordi de

Brush up på jobsøgning
Mange år i samme branche eller endda på samme arbejdsplads kan gøre, at man mangler træning i at søge job. Erfaringen er, at de fleste ledige seniorer har brug for et få et kvalitetstjek på ansøgning og CV og for at få lagt en ny strategi for jobsøgning, fordi det ofte er mange år siden de sidst var ledige. Det kan være meget givende med kontakt til arbejdsgivere, som kan give konkrete og praksisnære råd til jobsøgningen – og måske har et ledigt job, der matcher.

Læs mere om indsatsen i de 5 a-kasser

Mariane Thomsens gade 4, 4. sal
8000 Aarhus C
 
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. sal
1211 København K

  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
DISCUS