En enkel indsats udviklet i samarbejde mellem 3F og AOF Danmark løfter 3F’eres basale kompetencer
Svage læse-, stave- og regne- færdigheder er en af de store udfordringer i Danmark. Cirka 600.000 danskere har svært ved ord og tal. Det er 3F i samarbejde med AOF i gang med at gøre noget ved.
Projekt Bedre Læse-, Skrive-, Regnetilbud i 3F har knækket koden for bedre basale kompetencer med en enkel indsats udviklet i samarbejde med 3F afdelinger med gode erfaringer, 3F afdelinger der gerne ville i gang og AOF Danmark.
3F og AOF sørger for:
- at indgå lokale samarbejdsaftaler mellem 3F’ afdelinger og AOFs centre om screening og undervisning i 3Fs afdelinger
- at 3Fs rådgivere kender til FVU/OBU og afdelingens tilbud om læse-, skrive-, regneundervisning til medlemmerne
- at tilbud om screening og undervisning er synlige for medlemmerne og rådgiverne motiverer til at gå i gang
- at FVU/OBU er en fast del af samtalen med alle opsagte og ledige medlemmer der kan have svage basale kompetencer
- at medlemmerne oplever at blive støttet i at tage FVU/OBU undervisning.
Det lyder enkelt. Men det er ikke helt let at løfte danskernes basale kompetencer i praksis. Derfor vil vi gerne sige: Godt gået!
Se, hvad 3F og AOF gør under COVID-19 hvor indsatsen fortsætter – i samarbejde og på afstand:
https://fagbladet3f.dk/artikel/ledige-3fere-uddanner-sig-under-corona
Projektet løber til udgangen af 2020. Vi er med og glæder os til at se, hvor langt 3F og AOF når inden da og formidle resultaterne til inspiration for andre.