DISCUSDISCUSDISCUSDISCUS
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
Kompetenceudvikling, metoder og redskaber

Bedre rehabiliteringsforløb

Mening og retning for borgeren, lavere caseload og øget brug af virksomhedspraktik og ordinære løntimer giver hurtigere afklaring og job for flere.

Selvom COVID-19 sætter store dele af arbejdsmarkedet under pres – eller netop derfor – er det vigtigt at fastholde beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er mest udsatte på arbejdsmarkedet.

Læring fra projekter

Tre store projekter har haft fokus på, hvordan indsatsen for de mest udsatte borgere i beskæftigelsessystemet kan forbedres: Hvordan kan gode rehabiliteringsforløb med høj grad af ejerskab hos borgeren til mål og indsatsplan og oplevet mening og retning i virksomhedsforløb foregå? Og hvordan kan der arbejdes målrettet med at øge tro på borgeren – hvilket Beskæftigelsesindikatorprojektet BIP har vist har betydning for, at borgeren kommer i job?

Vi har over de seneste to år samlet og analyseret resultater og erfaringer fra de tre projekter og kvalificeret konkrete indsatsmodeller fra projekterne. Her er der inspiration at hente til at sikre mening og retning i rehabiliteringsforløb og en virksomhedsrettet indsats der øger borgerens mulighed for at komme i job.

Læringen om hvordan rehabiliteringsforløb forbedres er blandt andet at:

  • Jobcentrene skal anvende virkningsfulde indsatsmodeller og metoder fra forberedelse af sager over eventuelle møder i rehabiliteringsteamet til rehabiliteringsforløbet er gennemført
  • Der skal– på tværs af ledere og medarbejdere, teams og sektorer – være fokus på borgernes ressourcer og ønsker til eget arbejdsliv og vise, at de tror på borgerens muligheder. Det gøres fx ved at arbejde med CV, gå i dialog med virksomheder om match mellem mulighederne i virksomheden og borgerens udviklingsmål; og ved at dele eksempler på vellykkede forløb
  • Rehabiliteringsindsatser for borgeren skal koordineres og lange venteperioder undgås. Nedsat sagsmængde forbedrer koordinerende sagsbehandleres muligheder for at tilrettelægge forløb uden passive perioder, men det er afgørende, at ekstra ressourcer bruges til at etablere virksomhedsforløb med mening og retning for borgeren og opnåelse af ordinære løntimer.

Inspiration og hjælp

Vi kan levere inspiration til ledelsesteam eller medarbejdergrupper og/eller hjælpe med at kortlægge og forbedre jobcentrets beskæftigelsesfaglige rehabiliteringsindsats.

Kontakt direktør i DISCUS Anne-Birte Kylling

Læs evalueringerne af de tre projekter på star.dk

Mariane Thomsens gade 4, 4. sal
8000 Aarhus C
 
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. sal
1211 København K

  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
DISCUS