DISCUSDISCUSDISCUSDISCUS
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
Implementering og evaluering

Fritidsjob kan bryde negativ social arv for udsatte unge

Der er store personlige og samfundsmæssige gevinster, når en ung finder et fritidsjob. På kort sigt er unge, som har haft fritidsjob, mere motiverede for uddannelse og kommer med større sandsynlighed i gang med en ungdomsuddannelse. Det øger på lang sigt chancerne for job og mindsker risiko for kriminalitet.

Mange unge har brug for hjælp til at finde job og til at lære at begå sig på en arbejdsplads. Særligt unge, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet. De forældre har ofte svært ved at hjælpe deres børn at åbne døre til job og kender ikke de sociale normer og spilleregler på en arbejdsplads. Derfor har de unge brug for hjælp fra andre voksne. Fx vejledere i kommunale ungeindsatser eller boligsociale medarbejdere.

 

Godt i gang i fritidsjob

13 projekter over hele landet har hjulpet unge fra udsatte boligområder med at komme i fritidsjob – og beholde det. De unge har bl.a. få sat ord på, hvad de kan tilbyde en arbejdsgiver. Over for sig selv, på deres CV og til jobsamtaler. Andre har brug for et realitetstjek af deres jobønsker.

Nogle af de unge kommer med en forventning om, at de skal være topsælgere hos Audi, og man bliver nødt til at forklare dem, at det ikke er realistisk her og nu. Men at alt, de får i rygsækken af erfaringer, hjælper dem til på sigt at nå deres mål.
Projektmedarbejder

Erfaringen fra projekterne er, at opgaven ikke er løst, når jobbet er fundet. De unge kommer både for at snakke, hvis de har det svært med chefen eller hvis der er noget, de ikke forstår. Der kan også være negative forventninger og fordomme, som skal ryddes af vejen, før jobbet kommer på plads.

Nogle af de unge har – uden at ville det – en ’ghetto-facade’, som får deres omgivelser til at tænde helt af. Det dækker bl.a. over en frygt for at blive afvist, som ender med at blive en selvopfyldende profeti, fordi deres attitude ikke dur på en arbejdsplads. Det arbejder vi på at lære dem.
Projektmedarbejder

 

Penge på lommen og personlig udvikling

Økonomien er den umiddelbare motivation for mange unge. Men de opdager hurtigt, at de også får erfaringer og kompetencer, som klæder dem på til uddannelse og senere job.

Jeg lærer at tackle mange forskellige situationer. Både hvis der er kunder, der er sure over et eller andet og at snakke med de faste kunder, som man efterhånden kommer til at kende. Det gør, at man bliver mere selvsikker og åben.
Dreng på 16 år, som arbejder i dagligvarebutik

Læs mere om de konkrete erfaringer med fritidsjob til unge i udsatte boligområder:

Inspirationshæfte fritidsjob

Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder – slutevaluering

Nørre Allé 70 G
8000 Aarhus C
 
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. sal
1211 København K
+45 7020 2229
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
DISCUS