DISCUSDISCUSDISCUSDISCUS
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
Implementering og evaluering

High:five og FN’s Verdensmål

Vil I også gerne fortælle, hvordan I arbejder med FN’s Verdensmål

Vi interesserer os for, hvordan verdensmålene kan være driver for sociale og jobrettede indsatser. Det har vi hjulpet High:five med at få fokus på.

High:five hjælper kriminalitetstruede unge i job eller uddannelse. Tidligere straffede unge og unge med pletter på straffeattesten får job eller kommer i uddannelse når High:five individuelt matcher unge med virksomheder og uddannelsesinstitutioner og følger op med støtte efter matchet. High:five samarbejder også med fængsler om at løfte indsatte tættere på arbejdsmarkedet og væk fra kriminalitet via Offentlig-Private-Samarbejder (OPS) med fængsler, AMU-udbydere og virksomheder.

Vores evaluering af High:fives indsats i 2019 viser, at High:five bidrager til indfrielse af 4 af de 17 verdensmål:

4 – KVALITETSUDDANNELSE
AMU-kurser i fængslerne med undervisere fra High:fives samarbejdsvirksomheder bidrager til, at de indsatte opnår kompetencer, der kan føre til job efter afsoning eller give mod på yderligere uddannelse.

8 – ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST
Med de individuelle jobmatch bidrager High:five til at unge i fare for arbejdsløshed pga. tidligere kriminalitet kommer i job på det ordinære arbejdsmarked, til gavn for den enkelte og for samfundet. Man bidrager dermed også til verdensdelmålet om at reducere ungdomsarbejdsløshed.

10 – MINDRE ULIGHED
High:fives samlede indsats styrker social og økonomisk inklusion af kriminalitetstruede unge. Kriminelle unge har markant dårligere opvækstvilkår, dårligere skolegang, lavere uddannelsesniveau og mindre arbejdsmarkedstilknytning end andre unge.

17 – PARTNERSKABER FOR HANDLING
Når High:five er medinitiativtager til OPS, som er en banebrydende og nytænkende samarbejdsform mellem fængsler, erhvervsskoler, private virksomheder og High:five, bidrager man til verdensdelmålet om at ”Tilskynde til og fremme effektivt offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber”.

Mariane Thomsens gade 4, 4. sal
8000 Aarhus C
 
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. sal
1211 København K

  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
DISCUS