DISCUSDISCUSDISCUSDISCUS
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
Implementering og evaluering

Hurtigere i gang i fleksjob

Mens ledigheden generelt er faldende, er næsten hver 4. fleksjobber ledig. Forventningsafstemning allerede før visitation til fleksjob og en intensiv indsats for jobsøgende fleksjobbere kan ændre på dette.

19 kommuner har i 1½ år arbejdet målrettet på at nedbringe ledigheden blandt fleksjobbere. Som et forsøg har borgeren haft samtaler med en virksomhedskonsulent allerede inden man ved, om det ender med et fleksjob. Målet er at borgeren bliver bedre forberedt på at søge fleksjob.

Projektleder og virksomhedskoordinator Annika Øgaard, Jobcenter Aalborg:  Det har haft stor betydning, at borgerne tidligt i forløbet har mødt Fleksjobenheden, og fået afklaret eventuelle spørgsmål, men også gået hjem med ”hjemmeopgaver” som fx at tænke over, hvilke arbejdsopgaver, de kunne se sig selv i. Det giver god retning på jobsøgningen fra start.

Den intensive indsats for de ledige har udover samtaler hver tredje uge bl.a. bestået af

  • jobcafeer, hvor de fremmødte præsenteres for konkrete jobåbninger
  • støtte til at formulere skånebehov proaktivt, så det fremgår, hvad borgeren kan og trives bedst med
  • sparring til jobsamtaler eller uopfordrede ansøgninger.

Erfaringen er, at borgerens motivation for at komme i fleksjob er større, når han eller hun oplever, at der har været en rød tråd i indsatsen. Fx ved at en praktik bliver springbræt til et fleksjob, hvis praktikken går godt.

Projektleder og faglig koordinator Jon Rode Jørgensen, Jobcenter Frederikshavn: Vi gør os umage med at arbejde hurtigt, så vi i nogle tilfælde kan etablere et fleksjob allerede dagen efter at borger er tilkendt fleksjob. Det har stor betydning for borger, som helt undgår ledighed.

Evaluering af projekt ’Udvikling i fleksjob’

Mariane Thomsens gade 4, 4. sal
8000 Aarhus C
 
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. sal
1211 København K

  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
DISCUS