DISCUSDISCUSDISCUSDISCUS
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
Kompetenceudvikling, metoder og redskaber

Jobskabelse i superligaen

Partnerskab om virksomheders sociale ansvar – samarbejde mellem elitesportsklubbers virksomhedsnetværk og jobcentre om jobskabelse

Elitesportsklubber i Randers, Vejle, Fredericia, Holstebro og Horsens ønsker sammen med lokale jobcentre at udvide deres CSR-arbejde. De er gået ind i et projektsamarbejde med fokus på muligheder for at ansætte udsatte ledige i lokale virksomheder.

Formålet er at udvikle virksomheders sociale ansvar ved hjælp af partnerskaber mellem elitesportsklubbers sponsor- og virksomhedsnetværk og de lokale jobcentre.

Projektet bygger på erfaringer fra et tidligere initiativ om ansættelse af udsatte ledige i lønnede timer i sponsor- og netværksvirksomheder i Randers HK. I 2019 udviklede DISCUS i samarbejde med Randers HK og Jobcenter Randers, en model for ansættelse af udsatte ledige, så det er fleksibelt og til gavn for alle parter.

De fem elitesportsklubber vil overføre modellen fra Randers HK, og engagere sig i at involvere sportsklubbers virksomhedsnetværk og lokale jobcentre i dialogen om jobskabelse for udsatte ledige.

Erfaringerne fra det tidligere projekt er, at et tæt og velfungerende samarbejde mellem den enkelte elitesportsklub og det lokale jobcenter, kan generere jobåbninger til udsatte ledige. Samtidig er det de personlige relationer mellem virksomhedskonsulenten fra jobcentret og kontaktpersonerne i virksomhederne, som begge deltager i netværksmøderne, der bidrager til den konkrete jobskabelse.

I DISCUS glæder vi os over partnerskabet, og vi glæder os til – sammen med elitesportsklubber og jobcentre – at stå på skuldrene af dét, vi ved nu, og generere flere job til udsatte ledige.

 

 

Mariane Thomsens gade 4, 4. sal
8000 Aarhus C
 
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. sal
1211 København K

  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
DISCUS