DISCUSDISCUSDISCUSDISCUS
  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
Implementering og evaluering

High:five på bundlinjen

High:five laver individuelle håndholdte match mellem en ung og en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. Fra 2013 har High:five desuden samarbejdet med fængsler, AMU-udbydere og virksomheder om erhvervsrettede AMU-kurser. De to metoder betyder at High:five har meget gode resultater med at løfte indsatte tættere på arbejdsmarkedet og væk fra kriminalitet. Det kan mærkes på samfundets bundlinje.

I 2021 gennemførte Økonomer Uden Grænser en økonomisk beregning, som viste, at High:fives indsats har en samfundsmæssig værdi på 18 gange bevillingens størrelse.

Vi har løbende evalueret High:five. Senest i en kvantitativ opsamling af resultaterne fra den seneste bevillingsperiode for High:five fra januar 2018 frem til juli 2022.

Opsamlingen viser at High:five i bevillingsperioden på 4 ½ år har:

  • Etableret 789 jobmatch, hvoraf er 91 % ansættelse på ordinære vilkår. Af de ordinære job er 55 % fuldtidsjob og 16 % lære/elevpladser
  • Etableret 158 uddannelsesmatch, hvoraf 65% er til erhvervsuddannelser
  • Samarbejdet med 970 virksomheder, hvoraf 95 % er private og 40 % er indenfor bygge- og anlægsbranchen
  • Samarbejdet med kommuner i hele landet og indgået partnerskabsaftaler med bl.a. de 5 største.
  • Indgået partnerskabsaftaler med 8 politikredse – og er p.t. i forhandling med yderligere 3 politikredse. Samt med 3 brancheorganisationer bl.a. Dansk Byggeri og 2 faglige organisationer bl.a. Metal og 3F
  • Bidraget til AMU-kursusforløb (OPS) i fængslerne for 892 indsatte, hvoraf 80 % gennemførte og modtog kursusbevis
  • Tilbudt åben rådgivning om job- og uddannelse til de indsatte på månedsbasis i flere end 30 fængsler, arrester og udslusningssteder under Kriminalforsorgen.

Notat: Resultater af High fives indsats i 2018-2022

Læs mere om High:five  (Åbner ny fane)

 

Mariane Thomsens gade 4, 4. sal
8000 Aarhus C
 
Brolæggerstræde 6
Baghuset 1. sal
1211 København K

  • Hjem
  • Cases
  • Samarbejde
  • Kontakt
DISCUS